HANDELSBETINGELSER NYHEDER SITEMAP OM LIF UDDANNELSE KONTAKT UNDERVISERE
Lif Uddannelse - forside Medicademy
Eksamen

 
GENERELT OM EKSAMEN

Der holdes skriftlig eksamen 2 gange årligt i hvert af de 4 moduler på lægemiddelkonsulentuddannelsen:

Modul 1: Anatomi og fysiologi
Modul 2: Sygdomslære
Modul 3: Lov, etik og aktører
Modul 4: Farmakologi

Nederst på denne side findes datoerne for eksamen.

Opgaverne består af essayopgaver og alternativopgaver 
Essayopgaverne skal besvares så kort og præcist som muligt. Alternativopgaverne er udsagn, der enten kan være rigtige eller forkerte. 
Der må ikke benyttes boglige hjælpemidler til eksamen til de enkelte moduler, men der må gerne benyttes lommeregner til eksamen i modul 4, Farmakologi - dog ikke lommeregner, der er i en mobiltelefon. Formelsamling bliver endvidere udleveret sammen med eksamensopgaven til modul 4.

Bedømmelse
Eksamen bedømmes som bestået eller ikke-bestået. Eksaminanden er anonym overfor eksamenskomitéen, og hver eksaminand får derfor ved eksamen tildelt et eksamensnummer. 
Der skal svares korrekt på minimum 50% af opgaverne for at bestå eksamen. 

Eksamenskrav
Det er obligatorisk, at man skal have bestået lægemiddelkonsulenteksamen for at kunne arbejde som lægemiddelkonsulent i en af Lifs medlemsvirksomheder. Dette gælder uanset uddannelsesmæssig baggrund, og om medarbejderen informerer om receptpligtig medicin eller håndkøbsmedicin. Eksamen skal altid tages, når en medarbejder informerer om farmaceutiske specialiteter, der efter lovgivningen er apoteksforbeholdte.
Lifs medlemsvirksomheder er ifølge Lifs vedtægter forpligtet til at lade alle medarbejdere, der informerer om lægemidler, at gå til eksamen senest 12 måneder efter ansættelsen, og at have bestået den samlede eksamen senest 25 måneder efter ansættelsen. 

Er man ikke ansat i en af Lifs medlemsvirksomheder er 25 måneders reglen ikke gældende.

Eksamenskomité
Eksamenskomiteen består af læger, der udpeges af Lif Uddannelse, men som i øvrigt er uafhængige af foreningen.
Eksamenskomiteen sammensætter eksamensopgaver, bedømmer suverænt besvarelserne og beslutter, om eksaminanden har Bestået eller Ikke-bestået. Det er ikke muligt at appellere en bedømmelse.

Pensumkonsulenter
Til at bistå eksamenskomiteen i spørgsmål om pensum og som garant for, at eksamensopgaverne kan besvares inden for det opgivne pensum, er der blandt Lifs medlemsvirksomheder nedsat en gruppe på 4 pensumkonsulenter.

 

Datoer for lægemiddelkonsulenteksamen 2013
Tirsdag den 11. juni 2013 - Tilmelding via kursuskalender tryk HER
Bella Centret - Copenhagen Congress Center
Center Boulevard 5
2300 København S

(Sidste frist for tilmelding fredag den 24. maj 2013)

Indskrivning kl. 13.00
Eksamensstart kl. 14.00

__________________________________________________________________________

Eksamen efterår 2013
Bella Centret
Tirsdag den 19. november 2013 - Tilmelding senere

Pris pr. modul
Kr. 2.500,- ex. moms 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

​​​
Uddannelsesmuligheder
Lif Uddannelse, Lægemiddelkonsulentuddannelse, Lægemiddelkonsulent, LMK, klinisk forskning, lægemiddeludvikling, Medicademy Pharmacovigilance, Regulatory Affairs, RA, Pharmacovigilance
Lersø Parkallé 101    2100 København Ø    Tlf. 39 27 60 60    Fax. 39 27 60 70    uddannelse@dli.dk