Dato: 30. august 2012 - 1. november 2012 Sted: Lif Uddannelse Lersø Parkallé 101 2100 København Ø
Formål: Lægemiddelkonsulentuddannelsen er en diplomuddannelse, der skal sikre, at personer, der skal formidle information om lægemidler, har den fornødne faglige basisviden. Uddannelsen består af 4 moduler, der alle afsluttes med en eksamen.
På modul 1, Anatomi, fysiologi og biokemi opnår deltagerne en almen viden og og forståelse for, hvordan:
- kroppen er opbygget, og hvordan kroppens dele ser ud
- kroppens dele fungerer fysisk og kemisk hver for sig og sammen Indhold: På Lægemiddelkonsulentuddannelsens aftenkursus i Anatomi og fysiologi bliver pensum gennemgået i flere mindre emner af gangen. Deltageren har derfor mulighed for at forberede sig til det emne, der gennemgåes på den følgende undervisningsgang.
Aftenkurset gennemføres i tidsrummet fra kl. 17.00 til kl. 20.00 og undervisningen strækker sig over 10 gange.
Efterår 2012: Torsdage i perioden fra 30. august - 1. november 2012
Pensum til modul 1 kan downloades fra menuen "Lægemiddelkonsulent". Målgruppe: Uddannelsen er åben for alle! Selvom uddannelsen oprindelig blev etableret for lægemiddelkonsulenter i medicinalbranchen, ser vi i dag, at også personer med en anden sundhedsfaglig og/eller merkantil uddannelse har valgt at gennemføre uddannelsen. Dels som led i deres personlige videreuddannelse, men også at få udviklet deres faglige kompetencer og medicinske viden til brug i det daglige arbejde med patienter, borgere, kolleger eller med andre sundhedspersoner.
Specielt for Lif´s medlemsvirksomheder gælder, at de er forpligtet til at lade alle deres lægemiddelkonsulenter registrere, så Lif kan kontrollere, om alle medarbejdere, der informerer om lægemidler, har bestået eksamen inden de fastlagte tidsfrister. Det er et krav, at man går op til eksamen senest 12 måneder efter ansættelsen og har bestået eksamen senest 25 måneder efter ansættelsen - uanset uddannelsesmæssig baggrund. Litteratur: Anatomibogen: "Ind under huden" af Oluf Nielsen og Anni Springborg 2. udgave, 2005 (Købes hos boghandler eller via internettet) |